Skal den andens liv lykkes?
K.E. Løgstrup siger i Den etiske fordring at: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han  holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.

Ansvaret for andres liv
Jeg har et ansvar for den andens liv. Når jeg møder kollegaen. Når jeg betaler kassedamen i supermarkedet. Når jeg som leder giver ordre til mine ansatte. Når jeg kører bil!. Jeg er altid medskaber i den andens liv. Det skaber jeg udfra den måde jeg er og tænker på. Den måde jeg opfører mig på. Den måde jeg taler, med det jeg siger og med den stemning jeg skaber. Uanset hvordan den anden i øvrigt opfører sig, så er det mit ansvar hvordan jeg opfører mig.

Det er forfærdende meget afgørende
Som Løgstrup siger, så kan det være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Er det noget du i din hverdag er opmærksom på?. Hvis du er leder er du da opmærksom på at få dine medarbejdere til at lykkes….eller er du ikke?. Forskellen betyder jo noget for bundlinjen. Dårlig trivsel giver sygdom, fravær, mindre produktion, dårligere resultater og performance. Trives man dårligt husker man mindre, lærer ikke så meget man kunne osv. Du kender rumlen.

Hvad gør du ved det?
Begynd og vær bevidst om det du skaber, når du er midt i det. Vær nærværende. Mærk efter i dig selv. Lyt og iagttag din kollega. Tillad forskellige synspunkter at komme frem. Tillad din medarbejder at være medskaber. Få situationen til at udvikle sig og få livet til at lykkes for Jer begge til gavn for virksomheden og almenvellet.

Giver det mening?