Hvad er bevidsthed?

Hjerneforskning i meditation sætter et nyt lys på hvad bevidsthed er.
Klassisk forstået i yoga  og i buddhistisk opfattelse, så handler meditation om at styre sindet ubesværet indad.
Den vågne tilstand er rettet udad mod sanserne.
Men meditation er at vende den udadrettede vågne aktive sindstilstand indad.
For at opleve dybere og dybere niveauer af sindet.
Roligere og roligere niveauer af tankeprocessen.
Og komme forbi tankerne for til sidst at opleve ren væren, ren bevidsthed.
Opleve bevidsthed hinsides tanker, hinsides sansninger, hinsides følelser.
En ren abstrakt ubegrænset bevidsthed.
I følge Yoga i betydningen enhed, er den indadrettede, non-duale bevidsthed, den komplette nulstilling af sindets aktivitet.

Den indre iagttager
Din bevidsthed oplever du som din indre iagttager.
Bevidsthedsfeltet, det uforanderlige er dig som din indre iagttager.
Vi er alle en vidende iagttager, ellers ville vi ikke vide, vi ville ikke se.
Vi er forskellig fra det sete og det oplevede.
Vi er bevidsthed der iagttager.
Man kan også sige at vi er vores egen subjektivitet.
I denne oplevelse af iagttagende bevidsthed er vi i det 4. bevidsthedsstadie, det meditative stade kaldet Samadhi.
Hjerneforskningen kalder det den 4. tilstand.
Visdomspraksisserne kalder det for det oplyste eller for Selvet.
Eller måske mere korrekt, Kend dig selv er at vide at du er bevidsthed, Iagttageren.

Det meditative
I den vågne udadrettede bevidstheds tilstand er vi ikke så opmærksomme på Iagttageren, Selvet.
Det er der, ellers ville vi ikke være vågne, men vi opdager det ikke.
Vi oplever objekter ude i verden, vi oplever vores tanker og følelser.
Det meditative stade, som er radikalt anderledes fra vågen, drømme og sove, er det modsatte af objekter og udadrettet opmærksomhed.
Vi transcenderer al mentalt aktivitet, alle følelser, alle overbevisninger, og bare dumper ind i universel bevidsthed af fred, ro og væren.

Hvorfor?
Men hvorfor skulle du praktisere en meditativ praksis, en transcenderende praksis?.
Fordi ideen er skiftevis at være udadrettet aktivt opmærksom og indadrettet ubundet opmærksomhed. Med gentagen praktisering bliver hjernen efterhånden fleksibel, så den indre stilhed, den ubundne opmærksomhed og den maksimale ordinære hjerneaktivitet bliver permanent.
Det kaldes befrielse eller oplyst, fordi man oplever at ens daglige aktiviteter er ankret i noget der er hinsides, så op og nedture i hverdagen ikke kan overskygge den ro og væren man oplever.
Det er hvad bevidsthed er.
Dét er at være bevidst.