Sådan kan du accelerere din indlæring

Lærer du langsomt?
Vil du gerne indlære hurtigere?

Når læsning begynder at blive indlæring er vi over i fagstof.  Når du skal arbejde med fagtekst skal du bringe dig i den rette sindstilstand, derefter skaber du dig et overblik over det du skal lære. Så læser du teksten, derefter skal det lærte huskes, kombineret med en fremlæggelse af stoffet. Til sidst tænker og reflekterer du over, hvordan du indlærte.
Fagstof er meget varieret. Det er vigtigt at du danner dig et grundigt forhåndsindtryk af teksten og at du er klar over hvorfor du skal læse teksten. Mind Map vælges og du stiller spørgsmål til teksten. Teksten læses med din maksimalt tilpasset hastighed.

Sindstilstand
For at kunne lære optimalt, må du være i en ressource fyldt, rolig og afslappet sindstilstand og hvor motivationen til at lære er tilstede.
Du skal slappe af, bringer din hjerne på det kreative niveau og forestille dig (se, høre, føle, smage og lugte) en situation fra dit liv, hvor du var tryg, glad og hvor noget lykkedes for dig.
Derefter fantaserer du, at du er god til at lære, at du kommer igennem lærings forløbet med det optimale udbytte.
På dette niveau er kommunikationen mellem dine hjernehalvdele optimal, og det betyder at både de logiske og de kreative evner aktiveres. Når du er færdig med at forestille dig den optimale lærings situation, åbner du øjnene og går videre til næste fase

Overblik
Begynd med at skaffe dig et overblik af det du skal lære, samt hvordan du bedst kan tilpasse din indlæringsmetode til opgaven. Skal du bruge visuelle(syn), auditive(høre) eller kinæstetiske (følelser) metoder eller en kombination af dem alle?
Stil spørgsmål til opgaven, hvilke materialer er tilgængelige?
Er der bestemte nøglebegreber der sammenfatter emne?
Del eventuel opgaven op i mindre overkommelige dele og skaf dig et samlet overblik over hvad den handler om.
Stil spørgsmål hele tiden og skriv nøglebegreberne ned i et mind map. Derved opdager du hvordan du bedst kan begynde indlæringen
Hvis det er en bog du skal lære, tag et grundigt forhåndsindtryk af bogen og opbyg huskeknager som forståelsen og genkaldelsen kan hæftes på.
Læs forord indledning, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, resumeer og bagsiden.
Blad bogen igennem og få et indtryk af teksten, typografien og opbygningen af bogen.
Koncentrer dig om indholdet i bogen og stil spørgsmål til teksten.
Ret al din opmærksomhed, koncentration og energi mod teksten.
Når du har skrevet nøglebegreberne tegner du billeder, diagrammer, optræder eller bevæger dig med kroppen eller synger, alt efter temperament.
Du har nu fået et overblik af opgaven og lagt et mønster for hvordan du kan begynde læringen.

Indlæring
For at forstå det lærte er det nødvendigt at gå i dybden, så overfladisk viden bliver til forståelse.
Hver gang læse eller skimme teksten meget hurtigt.
Læs et afsnit af gangen og noter det væsentligste i mind mappet.
Genkald det læste og noter. Fortsæt til bogen/teksten er læst færdig. Denne læsning skal foregå hurtigt.
2. gang læses bogen/teksten afsnit for afsnit med den maksimalt tilpassede hastighed.
Noter korte referater når et afsnit er læst.
Genkald indholdet efter læsningen og genfortæl/noter det med andre ord for bedre hukommelse.
Læs  for eksempel flere forskellige forfattere eller bøger om emnet.
Drag sammenligninger og find forskelle.
Udtrykker med egne ord det du har lært – læs, skriv, diskuter med andre, tegn læringskort, notatskemaer, mind maps med tekst, billeder, tegninger og diagrammer.
Symboler for hændelser og oplevelser styrker også hukommelsen. De forskellige elementer påføres i forskellige farver for yderligere at styrke hukommelsen.
Udfør lister systematisk over hovedpunkter, brug kroppen, syng, rim, digt og fantaser.
Eksperimenter med hvordan du tilpasser stoffet til det du allerede ved i forvejen og samarbejd med andre der lærer på andre måder end dig selv.
Det er i denne fase meget vigtigt, at du kommer igennem alle former for arbejdsmetoder, alle 7 intelligenser, så du får dine egne oplevelser og ord på det lærte, samt udformet en systematisk liste over punkterne, tegnet et mind map, sunget, rimet, diskuteret med andre, tænkt og dramatiseret stoffet. Kort sagt tilegner du dig stoffet udfra din personlige måde at lære på, samtidig med, at andre måder at lære på trænes.

Hukommelse
Det lærte skal nu fæstes i hukommelsen vha. nøglebegreber, så du kan genkalde alt det indlærte blot ved at huske nogle nøglebegreber eller ved hjælp af mind mappet.
Arbejdet med mind mappet styrker eftertanken og refleksionen over det lærte, og giver en fri association og skaber mening og sammenhæng. Gentag også rim og remser, rollespil, fortællinger o. lign Mind Mappet bruges med mellemrum for at repetere og styrke hukommelsen. Repeter dagen efter, ugen efter, en måned efter og 6 måneder efter, så langtidshukommelsen styrkes og det lærte bundfælder sig.

Brug begge hjernehalvdele
Hjernen er delt i to separate hjernehalvdele. Venstre halvdel har som sine særlige aktivitetsområder: ord, tal, logik og analyse. Højre halvdels særlige aktivitetsområder er: billeder, farver, dagdrømme og helheder. Vi besidder altså både “videnskabelige” og “kunstneriske evner.

Fremlæggelse
For at være sikker på at du har lært stoffet er det nødvendigt at du viser dig selv, at du har forstået det. Du begyndte med at komme i en afslappet sindstilstand. Derefter fik du overblik over emnet. Så arbejdede du på mindst 7 forskellige måder, for til sidst at sammenfatte det du havde arbejdet med i et mind map. Nu skal du vise at du har forstået emnet og stoffet ved at vise at du kan. Fremlæggelsen kan være foredrag, skuespil, sang, plancher eller lignende, alt efter hvilken opgave, emne eller projekt du har arbejdet med. “Fejl” i fremlæggelsen er værdifuld feed-back, og giver nye måder at forstå emnet på. Begår du ikke fejl, har du ikke arbejdet med noget. Find nogen at arbejde sammen med, eller udsæt din familie for din fremvisning.

Metalæring
For at forbedre det du véd,  må du også tænke over, hvordan du indlærte, således at din evne til at lære bliver øget. Du skal evaluerer processen og resultatet.
Hvad gik godt og hvad kunne gøres bedre ?
Hvorfor var det godt ?
Hvordan udvikler og forbedre du dine gode sider ?
Var der veje  eller måder at lære på der var vanskeligere end andre?
Skiv en liste og en række muligheder for måder at udvikle dem på.
Hvilke metoder var rigtig sjove? Og hvorfor var de sjove ?
Hvilke kan du lære mere af ? og hvordan ?
Var det nemt eller svært i begyndelsen, igennem processen eller ved fremlæggelsen?
Noter dig hvilke områder du var gode til, og hvilke du kan udvikle mere.
Hvad syntes andre ?
Var du go´, og på hvilke områder ?
Eller dårlig ? Noter dig hvordan du kan udvikle disse sider.
Hvordan kan du forbedre dig ?
Hvordan vil du gribe det an ?
Hvornår vil du have forbedret dine  evner ?
Hvor har du lyst til at sætte ind næste gang?
Når du har været igennem denne fase, har du reflekteret over din egen læringsmetode.
Du har opdaget mere om hvordan dine svage og  stærke indlæringsmåder er, og har erkendt at det er o.k. at fejle og at der er mange muligheder for at blive bedre.